Om Hessner-Consult

Tine Hessner1953- portrait-beskåret tæt på

Faglig nysgerrighed er drivkraften for mig.

Mennesket i organisationen har altid været mit fokus, og jeg har opbygget et solidt fagligt afsæt og et netværk som mine kunder også kan trække på. 

Jeg startede min karriere i et fagforeningsejet konsulentfirma med fokus på strategisk kompetenceudvikling og uddannelsesplanlægning. Kompetenceudvikling har været en rød tråd lige siden , hvor jeg bla. som HR-partner, managementkonsulent og regionschef har haft særligt fokus på program – og projektledelse i både offentlige og private virksomheder.  

I 2011 stiftede jeg Hessner-Consult – tilværelsen som selvstændig skulle afprøves. Jeg startede med eksternt kontor  i Værløse og er siden skiftet til et kontorfællesskab i Farum Erhvervspark, hvor jeg også modetager coachingkunder.

Jeg er fortsat drevet af faglig nysgerrighed og befinder mig godt i konsulentrollen – som den der står på sidelinien og faciliterer andres vækst og udvikling.

Min faglige palette i Hessner-Consult er koncentreret om tre områder:

  • Project & Change
  • Facilitering
  • Karriere & Konflikt

Som fast underviser på kompetencegivende diplomuddannelse for DTU, DJØF og COK/Komponent fastholder jeg tillige et godt indblik i den kompleksitet og de strømninger som ledere og medarbejdere navigerer i på danske virksomheder – både offentligt og privat. 

Bomærket i logoet repræsenterer det, som jeg holder af – mennesker og organisationer i dynamisk bevægelse og udvikling.

Farven er orange – energiens farve – for det er det der skal til, når initiativer skal skabes og succesfulde forandringsskridt tages.

Og jeg tør godt love at bidrage med energi, både mentalt og i arbejdsintensitet og tempo.